Byg selv høje sider til Brenderup trailer

Sådan laver du høje sider til din trailer

Jeg er den lykkelige indehaver af en fin Brenderup 260TB boogietrailer med en tilladt totalvægt på 1300 kg. Ladmålene er 260×145 og lasteevnen 975 kg.
De 30 cm høje sider sætter visse begrænsninger for hvad der kan transporteres på den af gangen, især hvis det er store og lette ting som kan være svære at spænde fast.
Det er så her de høje sider kommer ind i billedet og jeg brugte derfor en lørdag eftermiddag på at bygge siderne.

Herunder finder du en enkel og brugervenlig fremgangsmåde for hvordan jeg har bygget mine høje sider til traileren. Der findes sikkert mange andre måder at gøre det på.

Materialer til høje trailersider

  • Træ – Der er anvendt høvlede terrassebrædder (trykimprægnerede)
  • 10 stk 20 x 95 mm x 4,2 meter (kr. 9,00 pr. meter)
  • 3 stk 35 x 125mm x 4,2 meter (kr. 12,00 pr. meter)

  • Beslag
  • 4 hægtelukker til fastspænding af hjørner. (kr. 39,50 pr. stk. hos Harald Nyborg)
  • 40 fjongknapper til montering af presenning. (kr. 50,00 hos Harald Nyborg)

  • Skruer – NKT climate-x torx.
  • 4,0 x 40 mm.
  • 5,0 x 50 mm.

Mål siderne op

Første punkt på listen er at måle siderne af traileren op.

Bemærk at siderne skal mødes præcist i hjørnerne så være meget omhyggelig med at måle korrekt op.

Det nemmeste er at måle de nedfældelige sider, mine er 264 cm på den lange led, og de korte er 145 cm.

Endegavlene går indenfor langsiderne i min konstruktion, det kan naturligvis også gøres omvendt, det er bare nemmest at måle siderne op som jeg har gjort.

Når siderne er målt op skal brædderne skæres op i de rette mål og skrues fast på de tre lodrette stolper der placeres på indersiden.

Når siderne er lavet monteres hjørnebeslagene til at holde hele konstruktionen sammen, og til sidst sættes fjongknapperne på i den højde der passer til din presenning.

Det hele kan laves på et par timer hvis man er lidt fingerne.

Jeg har efter billederne blev taget, tilføjet to udvendige støtter på siderne, ligesom på de to endegavle er de skåret skråt af så der er en vandnæse vandet kan dryppe af på.

Anders Christensen

Arbejder til dagligt med billetløsninger hos Safeticket og bruger sin fritid på en masse blandede ting, lige fra køkkenhaven, fiskeri, madlavning og helt over i den anden grøft med udvikling af elektroniske dimser.

6 Comments

  1. Hej Anders. Tusind tak for et godt indlæg. Jeg har brugt din vejledning og endelig fået de høje sider på min trailer som jeg så længe har ønsket mig. Tak for hjælpen og keep up the good work!

      • Tak for en god artikel.
        Det kunne være sjovt, hvis du ville opdatere med et billede nu her 9 år senere.

        • Hej Preben
          Tak for din kommentar, jeg skal nok lige prøve at få samlet vogntoget og opdatere med et nyt billede.

          Siderne har det fint her så mange år efter, men traileren begynder at være noget slidt af alderen.

          Mvh Anders

Leave a Reply to Preben Strandsten Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *