Lav fuglekasser til havens småfugle

Jeg fodrer mine fugle i haven med solsikkefrø og mejsekugler gennem hele vinterhalvåret og en god del af efteråret og foråret også.

Det er så nu blevet på tide at lade nogle af dem yngle i haven, dels er det hyggeligt når de små unger  flyver fra reden, men lige så godt er det at et ynglende mejsepar spiser i omegnen af 15.000 insekter hen over sommeren, så et par ynglende par tager forhåbentligt en masse myg og andre trælse smådyr.

Man kan naturligvis købe færdige fuglekasser til blåmejse, musvit, gråspurv, skovspurv og alle de andre havefugle, men jeg synes det er sjovere at lave dem selv.

En kasse som nedenstående koster ca. 15 – 20 kroner i materialer. Der går ca. 130 cm bræt pr. fuglekasse i denne størrelse. Hvis man ønsker det, kan man naturligvis lave sider og bagside være længere så man får en højere kasse. Jeg har set anbefalinger på en forsidehøjde mellem 20 og 30 cm til småfuglene i haven, og det er jo nemt at variere lidt hvis man har lyst.

Jeg har til denne kasse, og de andre jeg laver, anvendt et ubehandlet fyretræsbræt i dimensionerne 25×150 mm. for at få en solid kasse. Jeg har med vilje valgt ubehandlet træ for at undgå afdampning af farlige stoffer i kassen.
Kassen er samlet med 16 stk 4 x 40 mm rustfrie skruer, så jeg nemt kan skrue låget af og tømme kassen om foråret.

Materialemål til fuglekasse:

materiale-udskæring

Sådan bygger du selv fuglekassen

udskaering-sider

Jeg startede med at tegne siderne op på brættet og savede dem ud.
De lange sider er 25 cm og de korte er 20 cm. De næste kasser jeg laver, bliver nok henholdsvis 35 cm på den lange side og 30 cm på den korte side.

 

fuglekasse-sider-udskaaret

Da siderne var skåret ud, skar jeg forside, bagside og bunden ud. Toppen på for- og bagside blev skåret af skråt så det passer med hældningen på sidestykkerne.

Bunden skal passe indvendigt mellem alle fire sider, så jeg startede med at skrue bagsiden fast til siderne med en skrue i top og bund, da brædderne er så brede behøver man ikke bore for.

Derefter fik jeg listet bunden på plads, jeg måtte skære en smule af den, så den er nok nærmere 9,7 cm bred og ikke 10 cm, men jeg er overbevist om at fuglene nok skal kunne være der alligevel.

Herefter kom kom turen til forsiden der nu blev skruet på siderne, inden der skulle bores hul i kassen og taget skrues på.

fuglekasse-med-siderKassens fire sider og bunden er nu samlet og klar til at få boret hul i fronten inden låget monteres med fire skruer.

Størrelsen på hullet afhænger af hvilken fugleart du ønsker at have boende i kassen.

Dansk Ornitologisk Forening anbefaler følgende størrelser til følgende fuglearter:

Blåmejse, Sortmejse, Sumpmejse, Topmejse, Fyrremejse: Ø = 2,8 cm.

Musvit, Skovspurv, Broget Fluesnapper, Rødstjert:
Ø = 3,2 cm.

Gråspurv: Ø = 3,5 cm

Jeg lavede hullet med et spadebord med en diameter på 3,2 cm, så må jeg se hvad der flytter ind i kassen.Færdig fuglekasse

Jeg har dog min tvivl om hvorvidt de små fugle ikke også kan finde ud af at bo i en kasse med et hul der er et par milimeter for stort til deres art 🙂

Placering og ophængning af fuglekassen

Fuglekassen er nu færdig og klar til enten at blive hængt op. Inden du hænger kassen op, bør du nok sørge for at have styr på verdenshjørnerne, kasserne skal helst ikke hænge på sydsiden af en bygning, hvor de vil blive udsat for bagende sol hele sommeren, ligesom indgangshullet helst ikke skal vende mod vest, da det så ofte vil regne ind i kassen. Så hvis åbningen kan vende mod nord eller øst er det optimalt for fuglene.

Kasen skal helst hænge i et par meters højde eller højere, og enten være skruet op på en mur, eller hængt op i et træ med et reb, i sidstnævnte tilfælde kan man med fordel  skrue et par store skruer i siden af fuglekassen, så man har noget at binde den fast med.
Husk at binde rebet løst omkring træet så det stadigvæk har plads til at vokse.

Kasser til spurvefuglene kan hænge ret tæt da de gerne yngler i kolonier, men til andre arter bør man ikke have mere end 4-5 fuglekasser i en normal villahave.

Anders Christensen

Arbejder til dagligt med billetløsninger hos Safeticket og bruger sin fritid på en masse blandede ting, lige fra køkkenhaven, fiskeri, madlavning og helt over i den anden grøft med udvikling af elektroniske dimser.

One Comment

  1. Tak for opskriften. Holder dig personlig ansvarlig, hvis der ikke er fugleunger til foråret. Tak under alle omstændigheder.

    Jonas og Steen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *