Nem rengøring af grillrist med roterende børste

Vi kender det alle, grillristen har fået lov til at ligge siden den blev brugt engang for længe siden, så alt det skidt og snavs der var på den sidst, har nu fået lov til at sætte sig rigtig godt fast og risten er måske endda begyndt at ruste.

Boremaskine og messingbørste

Efter at have gjort grillriste rene med rens-let, grydesvampe og alle mulige andre krumspring fandt jeg en meget nemmere måde at gøre det på, det kræver blot et par enkle redskaber:

  • Boremaskine med højt gear,
    Grillrist rengøres med boremaskine og stålbørste

    Grillrist rengøres med boremaskine og stålbørste

    f.eks. en 230V boremaskine, ikke en langsomtkørende skruemaskine.

  • Messingbørste til montering på boremaskinen
  • Beskyttelsesbriller

Med det på plads er det sådan set bare at gå i krig med risten placeret på et fast underlag.

Brug beskyttelsesbriller og eventuelt høreværn!

Skidtet fra risten kastes ud i børstens rotationsretning, så undgå at skyde direkte på drivhuse, biler eller andre ting du ville vil risikere stenslag i og/eller skidt på.

Det nemmeste er at følge rillerne i risten og rense dem på langs, først på den ene side og derefter på den anden side af risten. Jeg har brugt metoden både på en rustfri weber-rist, en ikke-rustfri weber-rist samt en solid støbejerns-grillrist.

Efterbehandling af risten

Når først skidtet er børstet af risten skal den vaskes godt og grundigt med vand og sæbe, brug f.eks. en grydesvamp, så er du sikker på at få fjernet eventuelle løse børster så de ikke ender i maden.
Når risten er vasket skal den tørres, f.eks. på grillen og smøres ind i madolie så den ikke er så rust og skidt-modtagelig.

God fornøjelse med grillen.

 

Anders Christensen

Arbejder til dagligt med billetløsninger hos Safeticket og bruger sin fritid på en masse blandede ting, lige fra køkkenhaven, fiskeri, madlavning og helt over i den anden grøft med udvikling af elektroniske dimser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *